Blyplader web top 01911.jpg
Bunker sea web top 01.jpg
Blyplader web top 01911.jpg

CONCRETE DNA


Et kunstprojekt fra Klitmøller til Blåvandshuk

SCROLL DOWN

CONCRETE DNA


Et kunstprojekt fra Klitmøller til Blåvandshuk

en kunstnerisk bearbejdning af processen
med at fjerne dele af atlantvolden


INTRODUKTION

Kystdirektoratet har fået mulighed for at foretage en planlagt nedbrydning og bortskaffelse af de farligste bunkers (for besøgende) i den gamle atlantvold, som består af en del forskellige bunkers fra Vigsø til Blåvand ved Jyllands vestkyst. Gennem det projekt, er der opstået en enestående mulighed for at bearbejde og fortolke processen rent kunstnerisk og finde og bevare udtryk og ekko fra den historiske fortid.

Perspektivet er, at der bør være opmærksomhed på den historiske del af processen, som netop Berlinmuren også havde, da der blev slået hul i den for første gang. Nu drejer det sig om den danske del af den lange Atlanterhavsvold, som strækker sig fra det nordligste Norge til Spaniens grænse. 

Perspektivet er også, at der der ved vores kyster ligger en del bunkers, som repræsenterer en kunstnerisk udfordring, hvor planlægning og proces, ikke kan forudsiges. 

Udfordringen er, at der skal arbejdes kunstnerisk intuitivt og erfaringsmæssigt med fortolkninger, æstetik og udtryk, som opstår og udfoldes under arbejdet med udformingen at den kunstneriske vinkel og udtryk, mens projektet pågår. Det vi sige, at der også skal være et løbende samarbejde mellem Kystdirektoratet og de entrepenører, der skal fjerne bunkers og de billedkunstnere, der skal finde en vinkel til udformning af kunstværk.

Heldigvis har Kystdirektoratet fundet dette kunstneriske projekt interessant og har sagt ja til henvendelsen om samarbejde.

Første tiltag til nedbrydningen sker 29. juli, 2013 ved tilstedeværelse af både konstitueret miljøminister Pia Olsen Dyhr, Borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, Konstitueret direktør Jakob Karlshøj, Kystdirektoratet og de entrepenører, der skal forestå nedbrydningen.

FORMÅL

Med dette kunstneriske projekt, er det formålet at skabe et kunstnerisk ekko af historien og omdanne den til et æstetisk udtryk og en markering, et bogmærke af, at der nu vil forsvinde 100 bunker ud af de cirka 600 stk. der findes ved Danmarks kyster. Det vil sige 1/6 af Atlantvolden forsvinder. 

Og selv om nedbrydningen allerede har været i gang i mange år, gennem naturens påvirkning og selv om det udelukkende drejer sig om de bunkers, der er farligst for besøgende gæster ved strandende, så er det et markant indhug i antallet af bunkerne, der nu tager sin begyndelse og dette skal og bør markeres, med det formål at skabe ny undring og kunstnerisk substans. Formålet er også at forstærke den skønhed, som historien har transformeret bunkers til at være, når man kigger på hvordan de er blevet en del af landskabet og livet for ophold ved kysten. Ikke blot som en del af en mørk tid i Danmarkshistorien - det er også en lys del af nutiden!

PROCES OG RESULTAT

Det vil klart være uforudsigeligt, på forhånd at præcisere, hvilket resultat denne proces skal føre til og derfor vil selve processen være en del af skabelsen af det endelige udtryk og hvilken form, materialer, størrelser, udtryk, det hele fører til. 

Som idéplatform, vil der opstå bunkersfragtmenter, der skal transformeres til fx. bronze, hvidmetal eller andet mere bastant udtryk, som er egnet til udstilling og mere permanente steder at være.

Idéplatformen indeholder også en fotodel, der lige som materialebearbejdelsen, vil søge at skabe en æstetisk vinkel eller kommentar til både proces og historie.

Under processen vil der arbejdes med kontakt med mulige udstillingssteder og interessante platforme for formidling af det kunstneriske arbejde.

ARBEJDET

Selve arbejdet, den kunstneriske begyndelse, foregår med materialer, der kan medvirke til en kreativ fortolkning af opgaven. På dagen, hvor det første hammerslag falder ved kysten af ministeren, bør foreviges gennem aftryk af ministerens markering med hammerslag på bunkeren og de eventuelle stumper, der slås af på stedet, bevares for videre bearbejdning.

Kunstnerne tager derfra over og vil afsøge bunkeren for inspiration og muligheder og da den første bunker og en del af de andre, vil ligge i vandkanten og under vand, vil det være en udfordrende opgave at få skabt et udtryk, mens bølger, vand og vind også bestemmer, hvad der kan, skal og vil ske.

Som udgangspunkt skal der gerne tages afstøbninger af de mest inspirerende områder på nogle af de bunkers der forsvinder og med viden om, at flydende metal og vand er en farlig cocktail, vil der blive anvendt materialer, der kan arbejdes med på stedet.

Her vil der blive brugt voks, flydende plastik, metalplader, ler og blyplader fra gamle kirketag, der skal bankes ned i bunkeren, så der opstår aftryk til senere viderebearbejding og inspiration.

FOTOKUNST

Fotografen vil søge motiver og tolkninger over emnet og vil, ud over at deltage på den første, officielle dag, arbejde sammen med og uafhængigt af de to kunstnere, der arbejder i materialer.

Fotografen på dette projekt, er professionel fotograf og ud over reklamefotografien, arbejder han i dag sammen med andre, anerkendte kunstnere i forskellige projekter.

ØKONOMI

Som udgangspunkt er det kunstnerne selv, der afholder økonomien til fremstillingen af kunstværkerne og der vil blive søgt om adderende midler undervejs, idet vi håber, at flere interessenter kan se det spændende, det kunsthistoriske og selve det kunstneriske i projektet.

DEN FØRSTE

Foto og video af den første bunker, der skal fjernes. Bunkeren ligger ud for campingpladsen ved Langerhuse. 

 

KYSTDIREKTORATET

Se mere om det hele på Kystdirektoratets website - klik her


DAGENS PROGRAM

Programmet for dagen, hvor den første bunker fjernes kan hentes ved at klikke på billedet herunder: 


OVERSIGTSKORT

Klik på billedet herunder og se på Kystdirektoratets website, hvor der ligger en liste af oversigtskort, der viser, hvor der skal fjernes bunkers. 



Den første bunker


SCROLL DOWN

Den første bunker



Mandag den 29. juli, 2013 gik arbejdet i gang med at fjerne den første, farlige bunker langs den jyske vestkyst.

Ved en event, som Kystdirektoratet stod for, blev den store betonhammer sat ned i den første bunker og konstitueret miljøminister Pia Olsen Dyhr trykkede på startknappen i en af Kingo Karlsens store maskiner. 

Alt hvad der kunne skrabes sammen af medier sværmede rundt så man skulle tro, der var brugt sukker i cementen, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Bunkeren var sandelig hård og genstridig, som den slags skal være.

Det blev en sprød dag med skønt hav og det første hul i Atlantvolden.

 

Kunstnertrioens ene ben er fotografen Ole Bjørn Petersen, Thyholm, som på dagen for fjernelse af den første bunker tog en serie billeder, du kan se her. ©Ole Bjørn Petersen.


Læs artiklen om nedrivningen af den første bunker i Nordjyske Medier

Læs artiklen om nedrivningen af den første bunker i Nordjyske Medier

Morgenavisen JyllandsPosten var der også. Læs artiklen ved at klikke på billedet.

Morgenavisen JyllandsPosten var der også. Læs artiklen ved at klikke på billedet.


TV indslag fra TV Midt/Vest

Britta Bauer tog heldigvis en serie rigtig gode fotos af kunst eventen på dagen og de ses i denne slider. ©Britta Bauer

Ekstra skud fra dagen. ©Michael Ruby

De første hammerslag i den gamle kirkebly gav nogle gode, saftige aftryk, som nu ligger som inspiration til det videre forløb.


Fotograf Ole Bjørn Petersen var på pletten og fik rigtig mange gode skud i kassen. Ole vil eksperimentere med kunsten, realismen og fototeknikken og skabe sit helt eget udtryk af kysten, kunsten og bunkers.
 ©Michael Ruby

Kunstnerkollegaen Henrik Westergaard deltog, sammen med mig, i de første profileringer af den første bunker. Henrik brugte voks og ler og fik nogle gode relieffer med sig. Sammen stod vi i vand og bølger til op over hovedet.
Henrik er senere trådt ud af projektet.
©Michael Ruby

 


Bunker sea web top 01.jpg

De næste bunkers


SCROLL DOWN

De næste bunkers


Det går virkeligt hårdt for sig. Nedbryderne er går virkeligt til den og får ryddet stranden for farlige bunkers og som kunstner er det om at hænge i for at få fat i nogle profiler inden bunkerne er forsvundet. 

Herunder er der lige et smugkig på processen, eftersom den skrider frem.

Art Project CONCRETE DNA. One of the places is this one in Lyngby, Thy, Denmark.