...og jeg deltager!

Det brede opslagsværk over dansk nutidskunst

Onsdag den 14. september udkommer bogen ”101 kunstnere 2016”.

”101 kunstnere” viser et bredt udvalg af  nogle af Danmarks mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og installationskunstnere.

Redaktøren af ”101 kunstnere” er Jyllands Postens kunstanmelder og Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen.

Hovedpointen bag ”101 kunstnere” er at  vise, hvor mange dygtige kunstnere, der findes rundt omkring i landet. Det kan være purunge talenter som garvede veteraner. Det kan være akademiuddannede kunstnere som autodidakter. Det kan være malere med stærke og ekspressive penselstrøg, og det kan være keramikere med et fint og æstetisk formsprog. Uanset hvad, er det alle dygtige kunstnere.

Samtidigt vil ”101 kunstnere” meget gerne få den enkelte læser til at gå på opdagelse i kunstens fantastiske verden uden tunge teoretiske afhandlinger hængende over hovedet.

Bogens kunstnere præsenteres i alfabetisk orden efter efternavn og hver kunstner har såvel en tekst- som en billedside.
Der vil desuden være oplysninger om kunstnerens adresse, hjemmeside og email.

”101 kunstnere 2016”
Pris: 200 kr.
Redaktør: Tom Jørgensen, tlf. 2589 3981, mail@eikon-kunstformidling.dk
PSH Forlag
Omslagsillustration: Tobias Mikkelsen
8. årgang. Oplag: 1000
ISBN: 978-87-994055-89

Comment