Væksthøjskolen

 
 

At tage på højskole er et spørgsmål om valg

Opgave fra 2015

Livet består af en masse valg og at tage på højskole er en af dem. Det fik vi en god case ud af Væksthøjskolen, den meget dygtige forstander, de kompetente ansatte og jeg.

Væksthøjskolen på Djursland havde længe været presset. Af tiderne, af indholdet, af måden en helt speciel højskole skulle udvikle sig på. Det var en populær højskole gennem mange år og nu var det faktisk tiden til en redningsaktion. Der skulle et facelift til og ikke bare et helt almindeligt facelift, for hele grundkonceptet skulle drejes over i nye tider, med en ny forstander ved roret og alt dette arbejde skulle resultere i en faceliftet markedsføring, der stadig hvilede på nogle klare grundprincipper. Et grundigt forarbejde omkring vision, mission og værdier førte til et visuelt design, der kunne rumme en eksekvering hvor skolens parsonale kunne spille med og også kunne tage over i produktionen.

Visuelt design

Et vigtigt element i designet er stupaen fordi vi her taler om personlig og åndelig udvikling.

Helligdom.

Pagode med mange levels.

Konstrueret til at fejre besøg eller til at opnå åndelige fordele, som regel på stedet.

Kan indeholde en eller flere skatte.

Et meget vigtigt element i enhver Stupa er Livets Træ. Det er en træstang dækket med perler og tusindvis af mantraer og placeret i den centrale kanal af stupaen. Den er placeret her under en ceremoni, hvor deltagerne tilfører deres mest positive og kraftfulde ønsker, der bliver gemt i Livets Træ. På denne måde er stupaen opladet og vil begynde at fungere.

Opbygning af en stupa anses som yderst gavnligt for sindet, da det efterlader meget positive, karmiske aftryk. Fremtidige fordele fra denne handling vil medføre heldige genfødsler. 

Heldige verdslige fordele vil være resultatet, såsom at blive født ind i en rig familie, have en smuk krop, en dejlig stemme og at være attraktiv og bringe glæde til andre og have et langt og lykkeligt liv, hvor ens ønsker opfyldes hurtigt.

Navnetrækket

Navnetrækket, logotypen eller bare typografien er skrevet med fonten Gotham Condensed, derefter korrigeret og justeret så den har det rigtige udtryk, form og størrelse, der matcher bomærket.

Det tilføjer kant til logoet, der medfører et udtryk af faglighed, viden, stabilitet og styrke.

Samlet set er de valgte elementer en homogen enhed, der udstråler klarhed.

En anden vigtig faktor i udarbejdelsen af logoet er anvendelsen på digitale platforme. Pa grund af sin langstrakte form, er den meget anvendelig på websitet, der skal kunne fungere på både stationære og bærbare platforme.

Et spørgsmål om valg

Fordi Væksthøjskolen i den grad tilspidser vores valg i livet lavede vi nogle udsagn, der skulle være med til både at gøre eleverne rede til opholdet og til at tage stilling i livet.

Det blev til nogle fine og eftertænksomme spørgsmål.

Efterspil

Efter at vi alle havde arbejdet hårdt på, at få det hele op at stå og eleverne begyndte at strømme ind, så viste det sig, at økonomien var langt værre end først antaget, så med et kæmpe hul i pengetanken, var det umuligt at øse penge ind i takt med, at de var tabt ud af bunden. Væksthøjskolen lukkede med driftmæssig succes, der blev indhentet af tidligere tiders mangel på omhu. Det var særdeles spændende at være med til denne min 15. højskole.