Kinddans+web+02.jpg

KINDDANS

KINDDANS

NY LOKALHISTORISK BOG FRA VIDEBÆK
AF TIDLIGERE FRISKOLELEDER POUL ERIK SKOV SØRENSEN, HANSTHOLM

Fortællinger fra et drengeliv på et plejehjem, hvor fortælleren er opvokset.

Der fortælles masser af historier om de gamle på plejehjemmet, om spejderlivet, om fodboldlivet og ungdomsfester i Videbæk og omegn i halvtredserne og tresserne. Der fortælles om kammeratskaber, observationer i det åbne landskab og gennem nøglehuller. 


FAKTA

Forfatter: Poul Erik Skov Sørensen
Illustrationer: Poul Erik Skov Sørensen

ISBN 978-87-994217-5-6
Udgivet: 2017
Oplag: 700 stk.
92 sider, helbind og i formatet 265 x 195 mm. A4 tværformat
Udsalgspris: kr. 150,00 kr.

Bogen kan bestilles ved henvendelse til forfatteren på pehelshage@gmail.com

PÅ BOGENS OMSLAG STÅR DER:

Videbækbogen

Mig og Videbæk

Jeg kan flytte rundt så meget, jeg vil, men Videbæk er der alligevel. Videbæk er det første univers, jeg lever i. Det er derfra resten opleves. Det er et magisk sted.

Det hele begyndte i den by. Videbæk. Den by lever inden i mig. Jeg har aldrig forladt Videbæk. Videbæk har heller aldrig forladt mig.                                          

På kirkegården i Videbæk ligger begge mine forældre begravede, sammen med mange af de andre som har været med til at præge mit liv. Det de var, lever jo i mig. Den måde mennesker er sammen på er i høj grad betinget af stedet.                                                                                                                                                                            Først som voksen erkender man hvor meget den by og egn, man er vokset op i, har formet ens liv.

Min barndom har været atypisk, nogle vil kalde det unormalt. Det er jeg tilbøjeligt til at være enig i. Jeg er opvokset på et alderdomshjem blandt bønder, daglejere, enker, ungkarle, købmænd, håndværkere intellektuelle og demente, unge piger med og uden kærester, missionske og ikke missionske. Og så min mor og far og mine to søstre. Jeg har aldrig oplevet at spise middag eller aftensmad i familiens skød. Vi, vores familie på fem, spiste altid i spisestuen sammen med de øvrige beboere. Jul og konfirmationer blev holdt i spisestuen og som en selvfølge, var beboerne inviteret med. Mine forældre betragtede deres arbejde som et kald.

Jeg er med et moderne ord et institutionsbarn. Jeg blev opdraget, eller mangel på samme, af en personsammenblanding som bestod af ungdom, manddom, visdom og alderdom.                                                                                                         

Dengang var der ingen børnehaver eller skolefritidsordninger. Vi disponerede delvist selv over det meste af vores fritid. Vi kunne benytte os af de tilbud som frivillige foreninger stod bag. I Idrætsforeningen kunne vi gå til fodbold. KFUM tilbød håndbold i sommerperioden. FDF og KFUK spejderne havde til huse i kælderen på alderdomshjemmet, og der var ungdomsklub i forsamlingshuset. Vi byggede huler og gik på opdagelse i byen og i anlægget. Vi byggede dæmninger i bækken. Var vi i pengenød, arrangerede vi tombola i vejkanten eller ved de forskellige haveindgange og garager. Her tilbød vi luftbøsseskydning med pile efter skive. Præmien var ofte slidte Anders And, Wild West og David Crockett blade.  På Luftbøssen stod der Dania, det var en forladerbøsse. Det gode ved en forlader var, at man kunne stikke laderøret ind i en kartoffel, for derefter at affyre ladningen direkte i bagdelen på en af kammeraterne. Vi skød med bue og pil og skød rotter på lossepladsen, som lå et stykke uden for byen. Vi røg cigaretter, stoppede piberne med tørret græs og havde masser af hemmeligheder. Det er nogle af disse oplevelser og hemmeligheder, jeg vil forsøge at gengive i denne bog.                                   

Jeg kunne også have kaldt bogen for: ” Min Barndom som jeg oplevede den” Men denne titel virker alt for brugt/kedelig. Det er bedre med KINDDANS.